Menu

Pigeraketten afholdt med stor succes

image
Lars Nielsen
16. juni 2018 kl. 07:44
70 piger fra 5-11 år deltog i pigeraketten

Pigeraketten blev den 6. juni afholdt på IF Frem Skørpings baner - det blev en stor succes. Der var både piger, der spiller fodbold i dag og piger, der aldrig havde prøvet det før - det var deres debut...

 

Pigeraketten er blevet afholdte flere gange og der kommer flere og flere med hver gang, "det er vi ganske godt tilfredse med, over 70 piger var med denne gang!" udtaler Freddy Pedersen, pigekoordinator hos IF Frem Skørping.

 

Pigeraketten varede 3 timer med et væld af forskellige aktiviteter, hvor pigerne fløj rundt i et unikt univers sammen med astronauten fra DBU samt en stor flok frivillige hjælpere.

 

Klubben inviterede efter arrangementet de piger, der havde lyst, til at prøve fodboldtræning i klubben. Det foregår onsdage fra 17.00 til 18.00 - alle er velkomne.

 

Billeder fra Pigeraketten:

 

Fakta om pigeraketten:

På Pigeraketten flyver de deltagende piger ud i et unikt rumunivers, hvor de skal besøge planeter med forskellige fodboldaktiviteter for at finde delene til klubnøglen, der er blevet ødelagt og kastet ud i rummet.

Pigerne skal i samarbejde med DBU’s astronaut samle den gyldne klubnøgle, så klubben atter kan blive åbnet til klubtræning.

Luk