Menu

Nyt på IT fronten fra DBU til dig som Spiller eller Træner

image
Lars Nielsen
13. maj 2018 kl. 07:12

Fodboldpas forude

Fra sæsonopstart august 2018 vil et aktivt Fodboldpas være obligatorisk for alle registrerede fodboldspillere i Danmark. Dvs. at spilleren skal have aktiveret sit fodboldpas for at kunne vælges til et holdkort. Forberedelsen til denne funktion er i fuld gang på de indre linjer.

Databeskyttelsesforordningen træder i kraft i maj i år. For blandt andet at sikre at både DBU, lokalunioner og klubber kan leve op til kravene i loven, er det besluttet at indføre et Fodboldpas i dansk fodbold. Fodboldpasset giver os dog mulighed for at kombinere lovkrav med gode indsigter og gevinster for både klubber og spillere. F.eks. vil fodboldpasset gøre det lettere for spillere og klubber at se, hvor den enkelte spiller er spilleberettiget.

Fodboldpasset gælder også for trænere/ledere/dommere m.fl., da data også behandles for disse målgrupper. I praksis vil hver bruger - ved lancering - blive præsenteret for Vilkår og betingelser. Når disse accepteres, er passet aktivt. 

For spilleren har DBU en fyldestgørende FAQ lige her

 

Driblr - følg dine præstationer, mål og kampe i nyt spill

Udviklingen af Danmarks fedeste fodboldplatform – "Driblr" – er i fuld sving. Fokus er på at skabe en app, der sætter spillernes egne præstationer og hold i centrum, og gennem perspektivering og visualisering af fodboldens data, gøre det endnu sjovere at spille fodbold for dermed at styrke fastholdelse og rekruttering af spillere. En central del af Driblr bliver sammenhængen med Fodboldpasset, der er en naturlig og integreret del af løsningen. App’en lanceres efter planen i maj måned med fuldt fokus på onboarding af spillerne frem mod 1. august.

 

Optimering af kommunikation i KampKlar

DBU har kigget kommunikationsdelen i KampKlar lidt efter i sømmene, og derefter bygget funktionen om, så den fremstår mere brugervenlig. Det betyder også at du nu blandt andet, kan se historik på afsendelser.

Se vejledningen til det nye modul her.

Teknologien omkring notifikationer udvikles med hastige skridt. Derfor kigger nu DBU på at gøre KampKlar notifikationerne bedre, så man f.eks. kan svare direkte på aktiviteter i selve notifikationen. Det vil I naturligvis høre nærmere om. Hos DBU ved man at der er efterspørgsel på kommunikationsmodul via app'en og derfor er det den - ret omfattende - opgave, de er gået i gang med nu.

Luk